Slangerup Cykelklub SLCK - en motions cykelklub for alle
Hold inddeling i Slangerup Cykel Klub:
Alle nedenstående hastigheder er vejledende, og bliver tilpasset til vejr, rute, form og fremmødet på dagen. Det vil altid være Kaptajnen på det enkelte hold, der sætter farten og sikrer at alle kommer godt igennem turen.
Hold 1 (H1): 30+ km/t
Holdkaptajner: Christian Egholm, Claus Sørensen, Lewis Draaby
Hold 2 (H2): 28-31 km/t
Holdkaptajner: Pt. uden fast kaptajn
Hold 3 (H3) 26-29 km/t
Holdkaptajner: Pt. John Busk
Hold 4 (H4) 24-27 km/t
Holdkaptajner:
Peter Christiansen og Kim Gøtø
NPL (Ny på landevej) 20-25 km/t
På dette hold er der fokus på at lære at køre på racercykel i en gruppe i roligt tempo.
Holdkaptajn: Palle Frederiksen
Træningstider i sommerhalvåret:
SLCK officielle træning starter i weekenden ved sommertids begyndelse og slutter i weekenden ved sommertids afslutning
(I hverdagene starter vi første og sidste måned af sæsonen kl. 17:30 af hensyn til de lyse timer og husk evt. lygter)
Vi mødes pt. på parkeringspladsen mellem det røde hus og Super Brugsen i Slangerup (kom gerne 10 min før start).
Mandag : kl. 18:00 – 20:00 Distance: 50-60 km
Onsdag : kl. 18:00 – 20:00 Distance: 50-60 km
Lørdag : kl. 09:00 – 12:00 Distance: 80-100 km (Længere ture kan aftales om Lørdagen)
Træningen Mandag og Onsdag er tilpasset det enkelte holds niveau og kan indeholde diverse teknik og fart øvelser.
Der kan eksempelvis trænes korte og hårde intervaller, bakketræning, rulleskift, ligge på hjul, køre tæt i et felt mv.
Lørdag er det hovedsageligt ture i roligere tempo, og ind i mellem Social rides med mixede hold.
Alt sammen på en sikker måde hvor vi alle ”kør med go’ stil”.
Det er den enkelte Kaptajn der styrer dagens træning og det enkelte medlem SKAL følge kaptajnens anvisninger.
Det er vigtigt for Kaptajnernes planlægning af træningerne, at man af/til - melder sig træning via Facebook gruppen.
Generelt:
Kør med ”Go’ stil på landevejen”
I SLCK kører vi efter regler fra ”Go’ stil på landeveje” - et regelsæt opstillet af bla. DGI, og finpudset til SLCK.
Der køres på racercykler (ikke tri-/enkeltstarts cykler, mountainbikes, citybikes mm.) og hjelm er påbudt.
Det er holdkaptajnen der dirigerer ”holdet” og anvisninger skal altid følges.
Vi kører efter parolen ”alle ud – alle hjem” – så vær ærlig om egen formåen. Du har selv ansvaret for at give besked til dine holdkammerater/holdkaptajnen hvis farten bliver for hurtig, du får defekt eller har brug for en kort pause
Gi’ tegn – og kommuniker med gruppen om vej forhold, huller, forhindringer eller øvrige farer.
Kommunikation i en god tone
Hav altid ekstra slange, tools (værktøj) og pumpe med dig til træning
Evaluering efter hver tur
Kør efter egen evne
Monter ringeklokke - Advar når du overhaler – især hvis du kører stærkt og brug lygter når der er behov for det.
Sikkerhed frem for fart
Overhold færdselsloven – kør én-og-én når pladsen ikke er til to-og-to eksempelvis ved dobbelt optrukne linjer eller dårlig vejforhold/sigtbarhed.
Husk, at det kan fylde meget, hvis en flok cyklister for eksempel kører på vifte.
Brug cykelstien når den er der
Husk dit affald - smid altid dit affald i en skraldespand, eller tag det med hjem.
Udvis tolerance over for de andre i gruppen.
Øvrigt:
Skifte hold:
Hvis du får lyst til at prøve kræfter med holdet over det som du plejer at køre på, kan dette selvfølgelig sagtens lade sig gøre. Det forventes at man tidligere har haft træninger med relativt overskud og er indstillet på at en "oprykning" evt. kan betyde en lidt hårdere træning/tempo end tidligere.
Der vil være en fra det "nye" hold som holder lidt ekstra øje med gæsten, som forpligter sig til at inddrage ”gæsten” i holdets kørestil, og træningspas.
Det er dit eget ansvar at komme med rundt og kan du ikke følge med, kan du være nødsaget til at slippe holdet og selv finde hjem igen.
Dog vil vi typisk sørge for at du kommer med hele vejen rundt og hjem til Slangerup.
Så vær ærlig om egen formåen, det skal være sjovt, og udfordrende for alle, det er vigtigt at køre på det hold man reelt hører hjemme på.
Udland/motionsløb:
SLCK arrangere ofte årligt en tur til udlandet, hvor medlemmerne får mulighed får at prøve kræfter med rigtige bjerge. Turen ligger i maj måned, hvor vi som udgangspunkt er væk i uge 20. Turene har tidligere gået til Altea/Calpe i Østspanien, Mallorca, Toscana og Costa Brava. Det er super gode steder for motionister at cykle, da bjergene dernede har en stigningsprocent og en længde de fleste med en fornuftig kondition kan køre i. Samtidig er turene en fantastisk anledning til social samvær og hygge, som vi i klubben værdsætter højt.
Derudover deltager vi sammen i forskellige motionsløb rundt omkring, hvor vi repræsenterer klubben og får vist vores flotte cykeltøj frem. :)
Vi glæder os til at byde dig velkommen i SLCK´s landevejsafdeling og du er naturligvis velkommen til et par prøveture inden indmeldelse.
Årskontingent er pt. 300,- kr. for en hel sæson.
Vi håber du får mange sjove, hårde og udfordrende timer på din cykel sammen med klubben.